Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x

Capanas Deployment Framework

For Capana er det vigtigt at skabe en Qlik-platform, der både er let at vedligeholde og let at videreudvikle og skalere. Derfor har vi udviklet vores eget Deployment Framework (DFW). Vores DFW liger tæt op ad Qliks eget Deployment Framework, men vi har tilpasset det med vores best practice.

Et DFW strukturerer Qlik-miljøet og gør det lettere at genanvende Qlik-kode og filer.

Capanas Deployment Framework omfatter:

  • Back-end udvikling (script og arkitektur)
  • Front-end udvikling (Design og best practice)
  • QMC (Qlik Management Console)

Back-End

Back-end udgør selve opbygningen af Qlik-løsningen. Capanas DFW omfatter tre hovedområder:

  • Folderstruktur
  • Variabler
  • Datamodellering

Folderstruktur:

Folderstrukturen gør det lettere at udvikle på og vedligeholde en løsning. Den understøtter genanvendelse af både filer og Qlik-kode. Strukturen opbygges efter samme principper som Qliks DFW med lagene Init (extract), Staging (transform) og Master (layout) for at understøtte ETL.

Variabler:                                                                                                                                                                                              

Variabler anvendes både i back-end og i front-end for at styre QVW-filer. I back-end anvendes de primært til at lave enslydende navngivning og i front-end til at give central styring af udtryk (expressions), så de kan anvendes på tværs af løsninger. I slutapplikationen anvender vi felttilknytning for at opnå brugervenlig navngivning, der understøtter self-service.

Datamodellering:

Capana anvender den generelle best practice for datamodellering. På baggrund af vores mangeårige erfaring med opbygning af BI-løsninger anbefaler vi, at man i størst mulige grad anvender en model, der omfatter både link tableog star schema.

Front-End

De primære dele af front-end er:

  • GUI Design (Graphic User Interface Design)
  • Konsolidering af udtryk og performance

Capana anvender Qliks retningslinjer for GUI. Vi forsøger at holde designet så simpelt og brugervenligt som muligt. Capanas anbefaling er, at hvis der er forskellige brugergrupper i virksomheden, bør man anvende forskellige, skræddersyede applikationer til hver brugergruppe i stedet for én stor.

Brugen og opbygningen af Set-analysis i den endelige applikation er lige så vigtig for løsningens performance, som den rette datamodel er. Derfor anvender vi centraliseret anvendelse af variabler. Dette sikrer optimal performance og gør det muligt at anvende udtryk på tværs af løsninger.

QMC

I Qlik Management Console kan du styre applikationernes reload, distribution og adgang.

Dokumentation

Capanas Deployment Framework sikrer både en ensrettet struktur og udførlig dokumentation. Det er altid svært at finde det rette niveau for dokumentation. I Capanas Deployment Framework dokumenterer vi løsningerne i QV Template Folder. Capana anbefaler, at en dokumentation på niveauet ”godt nok” omfatter beskrivelse af variablerne samt af release og ændringer i applikationerne.  

Kontakt BI-specialist 
Emma Fahlvik

emma.fahlvik@capana.dk
Tlf. 2557 1083

 

emma_web.jpg

Vil du have det optimale ud af din Qlik BI?

Skriv dig op til vores næste gratis seminar om emnerne "Derfor skal du gå fra QlikView til Qlik Sense" og "Få indblik i Capanas unikke Qlik Sense-udvidelser".

Ved tilmelding giver du Capana lov til at kontakte dig via email om dato for kommende seminarer. Vi anvender ikke dine data til andre formål, og din interessetilkendegivelse er uforpligtende.

Vi har også optimeret forretningen for:

  • Berlingske Media
  • Børsen
  • Lundbeck
  • Magasin
  • Jeres Logo
  • Flügger
  • JeldWen
  • Brødrene Kier
  • DS
  • Harboe
  • NGI
  • Energi Danmark