Berendsen

Berendsen er en stor spiller inden for industriel vask og er repræsenteret i 14 lande i Europa på nuværende tidspunkt. Vi er den største spiller af vaskeriydelser i Europa.

Berendsen introducerede BI for rigtig, rigtig mange år siden, før det egentlig hed business intelligence. Allerede i slutningen af 90'erne udviklede vi data warehousing og har meget erfaring med det. Vi har bygget på det, og det har hjulpet forretningen i alle årene, så vi har aldrig været i nogen  tvivl om, at det var en forudsætning for at drive en effektiv forretning, at vi kendte vores data.

Vi har mere end 50.000 kunder, og de har rimeligt individuelle prissætninger og individuelle services, så derfor er det svært at få et overblik over data og drive forretningen, og det har vores data warehousing og vores business intelligence altid gjort for os. Så det er en naturlig del af vores forretning og har været det i 10-15 år allerede.

Så det er jo naturligt, at vores data warehouse-platform også skulle moderniseres på et tidspunkt. I den forbindelse var vi igennem en større proces, hvor vi identificerede, hvad der var på markedet, da vi skulle skifte platform eller supplere vores eksisterende platform.

Vi havde oprindeligt investeret i en Oracle-platform med Oracles værktøjer, Discoverer og Data Warehouse Builder, og nogle andre performance management-systemer, som Oracle Financial Analyzer, og vi kiggede så på, hvad Oracle havde at tilbyde. Men da vi så det, blev vi nysgerrige på, hvad der var på markedet, så vi startede en proces, hvor vi gik ud i markedet og prøvede at se, hvad var der sket på specielt business intelligence-produktsiden, som vi oplevede var eksploderet i de år, hvor vi begyndte at kigge. Det var i 2010.

Så vi tog en tur ud og kiggede på de store suiter. Fra SAP Business Objects, og vi kiggede selvfølgelig på Oracle og på IBM's Cognos-verden.

Og vi så også, hvad der var af mindre specialiserede produkter på markedet. Herunder Qlikview, som dukkede op ved mere eller mindre en tilfældighed på en konference. Og i starten var det bare et pudsigt system, som de sagde kunne en hel masse, men efterhånden blev vi mere og mere varme på det, fordi vi syntes, det så på Business Intelligence på en helt ny og spændende måde.

Man kan sige, at den traditionelle måde at se data warehousing og business intelligence på er, at man går ind og siger, "Jeg skal først have skabt en fælles datamodel for virksomheden og organiseret den i en data warehouse-struktur med stjerneskemaer og så videre," hvilket er et ret kompliceret forløb, hvor man samler data fra sine større forretningsapplikationer og sikrer, at man kan lave statistikker, hvor man "merger" data fra både finanssystemet, kundesystemet og produktionssystemet. Det er en ret stor proces, og man kan sige i forretningsjargon, at "nu går der projekt i den igen,"  fordi vi tilfældigvis ikke havde den kombination af data i vores data warehouse. Der så vi, at QlikView havde muligheder for at tage udgangspunkt i data warehouset, men hvis data ikke var der, så kunne vi alligevel hente dataene ind i QlikViews verden sammen med vores data warehouse-data, så vi på en hurtig og intelligent måde kunne præsentere dem for vores forretning.

Så "time to market" blev væsentligt hurtigere for os. Vi var ret bekymrede for den mulighed i starten, fordi vi godt var klar over, at det måske godt kunne blive et Klondyke af data, men vi var også klar over, at vi jo skal tilfredsstille forretningen, og så må vi, i IT, pukle lidt for at få styr på den bagvedliggende infrastruktur.

Så derfor så vi ligesom, at, jamen, der sker jo ting og sager, så lad os prøve at følge med og kigge lidt mere på, hvad er det, forretningen efterspørger? I stedet for at være IT-akademisk og sige, at det skal gå via vores traditionelle data warehouse-miljø, før vi får en BI-løsning på det.

Den her gang gik vi meget ind i processen, i udgangspunktet for at skabe noget "value” for forretningen relativt hurtigt og dermed skabe en succeshistorie for IT også. Og det vi så, var, at vi kunne skabe nogle løsninger hurtigt, og vi så også en hel ny måde at præsentere data for slutbrugerne på.

Man kan sige, at i starten, da vi introducerede business intelligence og data warehousing, der forventede man, at brugerne tog sig lidt tid til at samle dataene og organisere dataene, men verden er sådan, at der er blevet mindre og mindre tid, specielt til lederne og så videre, så de skal bare have tingene serveret, og de vil ikke vente på, at noget bliver konstrueret, og de vil slet ikke vente på svartider, når de kører deres rapporter. Så vil de egentlig hellere igen have et Excel-ark af deres controller, der så har siddet og bearbejdet dataene, så de bare kan starte et Excel-ark.

Men det, vi så med Qlikview, var, at vi både kunne producere et produkt til vores forretning i den hastighed, de gerne vil have det, og samtidig levere en løsning, som de selv kunne betjene derude. Få nogle hurtige svartider og en suveræn brugervenlighed, som var meget intuitiv i forhold til de værktøjer, vi havde arbejdet med tidligere. Så det vil sige, at det var noget med "time to market", det var noget med brugervenlighed, og så var det, at man kunne skabe en verden, så slutbrugeren egentlig kunne undersøge dataene og få mere, end det han egentlig bad om.

Oprindeligt var formålet med Qlikview, at det skulle gå ind og erstatte den reporting-base, vi havde leveret til forretningen på daværende tidspunkt, og modernisere den og skabe de rapporter, de allerede fik, på en ny og smart måde. Men det er jo sådan, at der hele tiden optræder nye behov i forretningen, og det, vi oplever meget, er, at de eskalerer i disse år. Så det, vi egentlig har oplevet, efter at vi fik Qlikview, er, at vi løser helt nye behov med Qlikview. Så vi har egentlig prøvet at leve op til alle de nye behov, forretningen har omkring business intelligence og rapportering i det hele taget, og så har de stadig den gamle platform, hvor de kan trække de meget operationelle og meget statiske rapporter.

Så det vil sige, at vi har spredt business intelligence langt bredere ud i forretningen og fundet helt nye områder, hvor man faktisk kan udnytte business intelligence. Jeg vil også sige, at vi måske også havde regnet med, at vi i starten skulle lave nogle business intelligence-løsninger til topledelsen, hvor de kunne se fra toppen, hvordan forretningen gik, og så klikke sig nedad og finde ud af, hvad det var for en chef, de skulle dunke i hovedet, men det, vi har set meget, er, at vi har lavet operationel BI til en langt bredere del af vores medarbejdere på de lidt lavere ledelsesniveauer og sågar helt ned på de operationelle niveauer og i produktionen og i kundeservice osv.

Et eksempel på at lave operationel BI har været, at vi stod over for en udfordring: Vi havde købt et nyt forretningsområde; vi kalder det "privat vask", hvor vi vasker til ældre og til sundhedsplejen. Vi vasker unik beklædning, altså fru Nielsens silkeundertøj osv. En meget kompliceret forretning, hvor vi var nødt til at bygge et nyt forretnings ERP-system selv, og i den sammenhæng overvejede vi, hvordan vi skulle præsentere data for vores kundeservice og produktionsmedarbejdere osv.

Så vi har egentlig bygget hele datapræsentationssiden i Qlikview. I stedet for at lave en rapporteringsfrontend af menupunkter i et udviklingsværktøj, så har vi lavet hele den bredside til kundeservice. Det vil sige, at kundeservice i dag, når vores kunder ringer ind, så slår de op i Qlikview og ikke i vores ERP-system for at undersøge, jamen, hvad har vi leveret til fru Nielsen sidste gang, og hvad mangler vi at levere, og hvad er på vej ud, og hvad har vi stående på lager og sådan nogle ting. Så helt traditionelle kundeserviceopgaver kigger de på i Qlikview.

Og sågar ude i produktionen har vi lavet performanceovervågning, så vi kan se på de forskellige arbejdssprocesser, hvad arbejdseffektiviteten er, hvor der opstår flaskehalse, og hvor der er behov for ekstra bemanding osv, så det er helt down-to-earth. Det er simpelthen timelønnede, som bruger værktøjet i dag.

Altså, konkurrencemæssige fordele... Jeg tror, at vi presser branchen til, at den skal kunne levere flere services til vores kunder, så i opstarten vil vi have en konkurrencemæssig fordel, men det, der formentlig vil komme kunderne til gode, er, at de også kan forvente, at vores konkurrenter må indføre sådan nogle værktøjer for at kunne levere en bedre kvalitet, måske også til en bedre pris, og også levere bedre rapporter til vores slutkunder, fordi vi også bruger produktet her. Vi har lige lavet en løsning til vores serviceorganisation, så når vi har repeterende besøg ude hos vore kunder, så sender vi faktisk nu automatisk en Qlikview-rapport ud til den kundeservice-ansvarlige, der får et totalt overblik over alle kundens engagementer, så den kundeservice-ansvarlige ved, hvor vi kan gøre nogle forbedringer, og hvor vi kan løse nogle nye behov for vores kunder. Sådan nogle løsninger er nye i vores branche, og der er ingen tvivl om, at det vil skabe et behov, når kunderne ved, at de kan få de ting.

Vi kan også selv levere kundespecifikke statistikker, som Qlikview kan producere, og kunderne vil kunne abonnere på det. Det er nogle af de services, som vi ser på mulighederne for i dag. Vi har mange systemer, som kunderne er i, og det at få skabt en helhed for kunden, det vil Qlikview-platformen absolut hjælpe os til.

En af de løsninger, vi havde lavet, hvor vi direkte har reduceret vores ressourceforbrug i vores forretning - drevet en mere effektiv forretning - er et eksempel, vi har fra vores distribution, hvor vi har implementeret en løsning, der giver vores distributionsledere et hurtigt overblik over, hvor effektivt de udnytter deres vognpark. Det vil sige, at vi både visualiserer, hvordan er den her rute egentlig lagt, hvor man integrerer Qlikview og Google Maps, så man lynhurtigt kan tegne ruten op.

Vi har lavet nogle nøgletal til dem, så de kan se omsætning pr. kørte km og set på volumen i forhold til kørte km og lavet nogen hurtige, enkle nøgletal til distributionschefen, der har gjort , at han har omlagt sine ruter på en meget, meget enkel måde, og vi har skabt en besparelse i vores hotel- og restaurantforretning på - Ja, hvad var det, vi regnede ud? - Ca. tre gange rundt om jorden pr. kvartal sparer vi i diesel på det her, og det er jo i linie med, at vi gerne vil være en miljørigtig virksomhed, og det er altså rigtig mange liter benzin, vi brænder mindre af, og samtidig har det jo også en positiv effekt på vores regnskaber.

Så det har været et sted, hvor den havde vi ikke set komme. Vi har købt nogle dyre, fine systemer til at optimere vores ruter, men det her var meget lavpraktik - mere det, at distributionschefen fik et billede af, hvor dygtig han egentlig var, og så fandt ud af, at han kunne være en 20-30 procent dygtigere.

Selve implementeringen af Qlikview – oprindelig var det en af årsagerne til, at vi valgte systemet, også fordi det har en meget lettilgængelig infrastruktur. Vi lavede bl.a sådan en tre dages workshop, da vi målte Qlikview op mod Cognos-platformen, hvor vi gav en Qlikview konsulent tre dages arbejde og en given opgave og en masse data på at installere platformen og forstå data og generere nogle rapporter, der skulle præsenteres for vores forretning. Og Qlikview sad og kedede sig efter to dage og spurgte, om ikke de kunne vise de her rapporter til vores forretning med det samme, fordi det er en meget enkel serverinstallation og en meget enkel linkning til vores forretningssystemer, hvorimod nogle af de her store krævede en større server-installation, flere servere skulle køre samtidig, og ret heftige installationer, så efter tre dage, så sad de konkurrerende leverandører og bad om mere tid og leverede nogen løsninger, som vi egentlig ikke kunne bruge direkte.

Faktisk er en af de løsninger, vi har i live i dag, en af de løsninger, vi fik lavet under en af de her tredages workshops så kompleksiteten og at få det integreret i din back-end platform af applikationer er overraskende enkel, vil jeg sige.

Vi valgte på et tidpunkt at skifte vores freelancekonsulent ud med virksomheden Capana. Og årsagen til, at vi valgte Capana, var egentlig, at vi i evalueringsforløbet havde været ude at hilse på Magasin, hvor vores økonomidirektør tidligere har været systemkonsulent og har stor respekt for den mængde af data og den kompleksitet af data, som de har i Magasin. Og vi fik præsenteret en løsning, der viste de data, man skulle have, på overraskende enkel og hurtig vis, så derfor gik vi hardcore efter dem, der nu havde bygget den her løsning  og fandt frem til, at det var Capana.

Så vi valgte egentlig Capana, og siden da har vi kunnet få bekræftet, at Qlikview kunne løse de behov, vi havde, og de drømme, som vi har. De har absolut sikret, at det kan lade sig gøre, så det er væsenligt, at man vælger specialiserede konsulenter, som har en track-record på at lave nogle virksomhedsløsninger, som også kan bruges i drift. Det er lynhamrende hurtigt at lave noget, der ser super fancy ud, men er dataene nu rigtige, og kan den vokse, og kan den udvikle sig... Hvis det skal være noget, der er vedvarende, så skal det bygges på et solidt fundament.

Pædagogikken i QlikView er sådan, at man skal lige lære at forstå deres måde at tænke på, fordi den er lidt anderledes, end den nu engang er. Men har man lært at betjene en app, som vi kalder det, så er det utroligt let at betjene den næste app, fordi udgangspunktet er det samme: Når man har valgt noget, fremgår det meget, meget tydeligt, og det, du har valgt, går igen, når du vælger at kigge på data fra en anden side.

Og det er utrolig let at afgrænse sine valg og dykke i dybden med det, du finder ud af undervejs, er interessant. Så det vi ser, det er, at slutbrugere, som tidligere lagde sig om på ryggen og bad om at få et Excel-ark, de kan i dag betjene sig til mål, og derved undgår man et ekstra led af klargøringspersonale til de her data, plus, at man arbejder direkte på sourcen og undgår de fejl, der kan opstå, når man trækker data ud af et Excel-ark for at få det præsenteret med gantdiagrammer og med underlige procenter osv.